
Sorteringsvejledning for Klasse A træer = Original Nordmann sortering
Afskrift fra Den Europæiske Juletræsdyrkerforening:
Det europæiske sorteringsreglement for juletræer med ”DANSK tillæg” .
Afskrift fra ”Korte Meddelelser” med tilladelse fra Dansk Juletræsdyrkerforening.
Generelle betragtninger om et Original Nordmann sorteret juletræ:
Træet skal altid fremstå som et attraktivt og slagsbart produkt, hvor helhedsindtrykket er af afgørende betydning. Træet kan være åbent til tæt, hvorved grenvinklerne på grenkransene samt antallet af mellemgrene (internodiegrene) kan være afgørende for det samlede helhedsindtryk.
Reparationer af tidligere skader på træet kan accepteres, når de forekommer på en sådan måde, at de ikke forstyrrer det positive ved træets helhedsindtryk.
Opmåling og mærkning
Højde
Højden måles fra:
- savsnit, for så vidt angår afskårne træer
- rodhalsen, for så vidt angår træer med rod, til det punkt på topskuddet, hvortil øverste grenkrans kan nå, når dennes grene bøjes op langs topskuddet
Højden skal altid defineres af én af de følgende højdeklasser eller af en kombination af højdeklasserne:
| Højdeklasser | ||
| 40/60 cm | 100/125 cm | 175/200 cm |
| 60/80 cm | 125/175 cm | 200/250 cm |
| 80/100 cm | 175/200 cm | 250/300 cm |
Stab
Den renpudsede stab skal være mellem 5% og 10% af træets højde for træer op til 200 cm og mellem 5% og 15% af træets højde for træer over 200 cm.
Containere og potter
For 40/60 cm træer skal beholderne rumme 5 liter.
For 60/100 cm træer skal beholderne rumme minimum 7 liter.
For træer over 100 cm skal beholderne rumme minimum 10 liter.
Mærkning:
Se vores etikette sortiment her!
Prima
Egenskaber for følgende juletræer:
1. Prima
Farve
Træet skal være friskt og sundt og have en ensartet farve, som er
karakteristisk for arten.
Form
Træets bredde skal være mindre end træets højde og større end halvdelen af træets højde.
Tæthed
Grenkransene skal være jævnt fordelt på træet, og der skal være et
tilstrækkeligt antal internodiegrene til at sikre en ensartet tæthed.
For arterne Nordmannsgran og Nobilis betyder det, at:
- træer mellem 1,0 og 1,5 m skal have mindst 4 grenkranse
- træer mellem 1,5 og 2,0 m skal have mindst 5 grenkranse
- træer mellem 2,0 og 3,0 m skal have mindst 6 grenkranse
Stamme
Træet skal have én lige stamme, som skal sidde midt i træet. Dette skal ikke opfattes som en fejl på skovfyr, forudsat at træet er symmetrisk udadtil.
Topskud
Træet skal have ét topskud af rimelig længde.
Symmetri
Træet skal være symmetrisk, og grenene skal være jævnt fordelt rundt om træet. For arterne Nordmannsgran og Nobilis forstås derved, at træet skal have mindst fire grene af samme længde i hver grenkrans, med mindre der er mange internodiegrene, som kan kompensere for mindre afvigelser.
Skader
Træet må have én af de følgende mindre fejl, forudsat træet som helhed ser attraktivt ud, er friskt og sundt, og har en korrekt ensartet farve.
- Der må ikke være døde eller knækkede grene
- Grenene skal være fri for lav, mos og barkskader
- Nålene skal sidde med jævn afstand og være fuldt udviklede
- Nålene må ikke vise tydelige tegn på angreb af insekter eller dyr
- Algebelægninger må ikke forekomme
Standard
Et standardtræ må have enten to (2) af de følgende fejl og ingen af skaderne eller én (1) af de følgende fejl og én (1) af skaderne, men skal på de øvrige punkter leve op til kriterierne for et prima træ og have et attraktivt udseende.
Farve
En farvevariation, som ikke er typisk for et sundt træ af samme art, men som alligevel er et træ med et attraktivt udseende.
Form
Et træ med en bredde, som er større end træets højde, men ikke mere end 1,33 gange træets højde. Eller et træ med en bredde, som er mindre end halvdelen af træets højde, men ikke mindre end en tredjedel af højden.
Tæthed
Et træ, som er mere åbent og har færre intenodiegrene end ønskeligt.
For arterne Nordmannsgran og Nobilis forstås herved, at:
- et træ mellem 1,0 og 1,5 m kun har 3 grenkranse
- et træ mellem 1,5 og 2,0 m kun har 4 grenkranse
- et træ mellem 2,0 og 3,0 m kun har 5 grenkranse
Stamme
Et træ med en stamme, der ikke sidder midt i træet. Dette skal ikke opfattes som en fejl på skovfyr, forudsat at træet er symmetrisk udadtil.
Topskud
Et træ med et kort, bøjet eller deformt topskud.
Symmetri
Et træ, som ikke er symmetrisk. For Nordmannsgran og Nobilis forstås
herved et træ, som har en grenkrans med uensartede grene eller færre end 4 grene, forudsat at der ikke er tilstrækkelig mange intenodiegrene til at kompensere for denne uregelmæssighed.
Skader
Udover én af disse fejl må træet også have en af de skader, som er tilladt på et prima træ, forudsat at træet stadig har et attraktivt udseende.
Formklipning og reparationsklipning må godt finde sted for at forbedre form, tæthed og symmetri. Hvis topskuddet på Nordmannsgran eller blågran træer beskæres i det år, de skal sælges, betragtes dette som en fejl.
Uklassificeret
Ethvert træ, som har én af de følgende fejl, er uklassificeret:
Farve
Ethvert træ, som har alvorlig misfarvning eller uensartet farve på grund af stress, sygdom, klimaekstremer eller andre årsager.
Form
Ethvert træ med en bredde, som er mere end 1,33 gange træets højde eller mindre end en tredjedel af træets højde.
Tæthed
Ethvert træ, som har en uensartet fordeling af grene og et utilstrækkeligt antal intenodiegrene.
For arterne Nordmannsgran og Nobilis forstås herved, at:
- et træ mellem 1,0 og 1,5 m kun har 3 grenkranse
- et træ mellem 1,5 og 2,0 m kun har 4 grenkranse
- et træ mellem 2,0 og 3,0 m kun har 5 grenkranse
Stamme
Et træ med to (2) stammer, en bøjet stamme, et træ med en deform stap eller med en stamme, som ikke er lige.
Topskud
Et træ uden topskud.
Symmetri
Et åbenbart usymmetrisk træ eller et træ, som er uudviklet på den ene side.
SkaderEt træ som har to (2) eller flere skader, der er nævnt under beskrivelsen af Prima træet. Eller som har alvorlige skader forårsaget af en af dem. Eller ethvert træ med et ikke-attraktivt udseende.
Uklassificerede træer er salgbare træer, som ikke opfylder kravene til prima og standard. Sælges træerne, skal de opfylde evt. aftalte mindstekrav.
Oparbejdning
Under høst, lagring og forsendelse af træerne må grenene ikke blive snavsede. Træerne skal være friske og må ikke fældes for lang tid inden levering til kunden.
Fældede træer må ikke ligge i marken i mere end 15 dage.
Appendix -
Dansk tillæg
Opmåling
Højde
Højden defineres af højdeklasserne, som de fremgår af Juletræsdyrkerforeningens
aktuelle vejledende prisliste.
| NGR / NOB | |||
| Prima | 0,75 - 1,00 m | 1,25 - 1,50 m | 1,75 - 2,00 m |
| 1,00 - 1,25 m | 1,50 - 1,75 m | 2,00 - 2,25 m | |
| 2,25 - 2,50 m | |||
| - | |||
| Standard | < 1,25 m | 1,50 - 1,75 m | 2,00 - 2,25 m |
| < 1,50 m | 1,75 - 2,00 m | 2,25 - 2,50 m | |
| - | |||
| Uklassificeret | > 1,50 m |
Oparbejdning
Fældetidspunkt
- Producenten er forpligtet til ikke at iværksætte fældning før den 15. november
- Ved aftale om tidligere fældning bortfalder producentens ansvar for nåletab
- Der kan evt. indgås særlig aftale om ansvarsfordeling
Nålefasthed
For Nordmannsgran af sorteringerne Prima og Standard står producenten inde for, at træerne ved korrekt behandling er nålefaste. Husk en skriftlig godkendelse af udmærkning.
Som sælger bør man erindre, at juletræer og klippegrønt er naturprodukter, og at der altid vil være grænsetilfælde, der kan danne grundlag for diskussion.
Sørg derfor altid for at benytte Juletræsdyrkerforeningens handelsaftaler og husk at få en underskrift på, at træerne er besigtiget og godkendt i udmærket stand. Det sparer mange ærgrelser og sikrer din retsstilling.
Juletræer kan opdeles i tre kategorier:
- Prima
- Standard
- Uklassificeret
Farven for nordmannsgran (NGR) kan svinge fra mørkegrøn til lysegrøn. Det er mindre vigtigt, om farven er lysere eller mørkere, men derimod skal farven være ensartet.
Fældede træer må ikke ligge i marken i mere end 15 dage.
Se vores store udvalg af juletræsmærker i vores webshop, inklusiv Original Nordmann serien.



